Kontinuerlig blodsukkermåling: Hvad kan vi lære?

Som sund, rask, relativt aktiv og kostbevidst ernæringsterapeut burde man ikke forvente, at jeg ville have problemer med blodsukkeret. Men hvad kan vi lære, når vi måler blodsukker kontinuerligt i modsætning til på enkelte udvalgte tidspunkter? Følg med her og læs, hvad jeg lærte af at monitorere mit blodsukkerniveau kontinuerligt igennem en uge.   

 

Haven har kaldt i nogen tid; nu står kampen mellem katte, fugle og undertegnede om de indbydende, nysåede bede i køkkenhaven. I mellemtiden har jeg taget et nyt legetøj i brug. På anbefaling af en god kollega (Eva Svarverud) har jeg anskaffet en FreeStyle Libre kontinuert blodsukkermåler. En sensor fastmonteres på overarmen og kan sidde der i 14 dage, hvor den kontinuert måler blodsukker. Aflæsning sker trådløst. Alt er smertefrit og giver mulighed for lige så mange aflæsninger, man har lyst til/brug for.

Vi har gennem mere end 20 år holdt blodsukkerkurser som del af vores uddannelse til ernæringsterapeut, og derfra har vi set utroligt mange varianter af, hvordan mennesker kan reagere på forskellige typer af måltider, motion osv. Nogle gange kommer der så hurtige reaktioner efter mad og drikke, at det at måle gennem prik i fingeren ikke ender med at give det fulde billede. Og så er det jo altid spændende at vide, hvad der sker med blodsukkeret om natten, mens vi sover – ikke?

Jeg kommer til at dele mine oplevelser her, og du, der læser med, skal selvfølgelig altid tage det forbehold, at blodsukkerreaktioner er helt individuelle. Men måske kan du bruge det til egen inspiration; og ellers er du måske også bare lidt nørdet og nysgerrig.

 

Dag 1

Første dag: Sensor monteret om formiddagen. Til frokost hvide bønner med grøntsager og masser af olie. Blodsukkerstigning fra 5-6,3, det er sådan nogenlunde OK. Spiste det samme til aften – en lidt mindre portion – og snuppede lige også en HALV kold kogt kartoffel med pesto/mayo. Og så steg mit blodsukker til 7,3. Markant større stigning, og det tilskriver jeg nok ikke kun stivelsen i kartoflen, men måske, at jeg som barn af to storrygere har en natskyggereaktion. Hvis immunsystemet reagerer med et stressrespons, vil det hæve blodsukkeret. Det er min teori om en halv kartoffel… Se slutningen af dette indlæg for en mere detaljeret beskrivelse af, hvordan natskyggefamilien kan påvirke os. 

 


Dag 2 

Dagen igennem blodsukker mellem 4,5 og 6,3 – kunne godt ligge lidt lavere. Til aften havde min søde mand lavet laks, bagte løg og rodfrugter (rødbede, sød kartoffel, kartoffel) og en spidskålssalat. Det var den aftensmad, som bragte mit blodsukker op på 6,3.

 


Dag 3 

Natblodsukkeret faldt ikke under 5 efter den aftensmad med rodfrugter. Morgenmad grøntsager, grøntsager, grøntsager, æg, avocado. Til frokost resten af rodfrugterne, med masser af olie. Men jeg fulgte ikke tallerkenfordelingen (og den har jeg ellers undervist i i mange år…), så der var ikke noget mere solidt protein. Og det fik følger! Mit blodsukker steg til 11,7! Hjælp!

Ikke at jeg kunne mærke det. Havde det glimrende, både på 11,7 og undervejs de næste to timer, mens blodsukkeret faldt ned igen til noget passende. Hvis jeg ikke havde målt mig, havde jeg ikke vidst det. Så besluttede jeg køre ret low carb fra da af. Og det er så det, jeg gør nu. Ingen bliver overraskede over, at blodsukkeret er fint og stabilt og stiger mindre på low carb. Men forsøgspersonen her er vel at mærke rask, god energi, spiser gennemgående virkelig godt (grønt, fiberrigt, gode fedtkilder, ret vegansk, øko), træner eller bevæger mig aktivt mindst 5 timer ugentligt. Så udfra det skulle jeg jo ikke være specielt insulinresistent.

Min akilleshæl er dog nok bevægelsen. Lange dage med siddende arbejde, hvor jeg nu har taget fat på Anette Sams’ forslag om pulssnacks (kort, intensiv bevægelse som minimum formiddag og eftermiddag, endnu bedre en gang i timen). Selv stående undervisning i 8 timer er ikke meget bedre. Der skal squats, englehop og lunges til.

Dag 4 

Grønt, æg, avocado. Svampe stegt m selleri og løg. Fisk. Grønt, grønt, pesto, mandler ristet m tamari. Råmarineret blomkål. Mums, der er ingen afsavn i at være lowcarb. En løbetur på 50 min om eftermiddagen (intervalløb) gav dagens blodsukkertop til 7,2. Jeg har vist stadig masser af uforbrændte lagre i musklerne.

 


Dag 5 

Har nu tabt 1 kg, som jeg godt kunne undvære. Ellers ingen spændende oplevelser. Morgenkaffen, som jeg stædigt/afhængigt nyder med stort N, løfter blodsukkeret fra under 5 til over 6. Men gennemsnittet ligger stadig på 5,2.

Dag 6 

Motion giver nu ikke en blodsukkerstigning, kurven er meget stabil. Så jeg tænker, jeg er på fedtforbrænding, men urinstix viser kun en anelse ketonstoffer i urinen.

Til aften, hvor nogle unge mennesker havde overtaget køkkenet, hentede vi mad fra en sushirestaurant. Jeg undgik de almindelige risbaserede retter og fik en i øvrigt virkelig god salat, men der var stykker af bagt sød kartoffel i. Og igen steg mit blodsukker til over 7, hvilket det ellers ikke har gjort på lowcarb.

 


Dag 7

Nu på dag 7 af min kontinuerte blodsukkerovervågning har jeg et par delkonklusioner:

Det skal siges, at mit gennemsnitblodsukker selv med udsving lå på 5,4 mmol/l, som sådan set er fint udfra en optimal grænse på 5,5. Men perioderne med højere blodsukker giver inflammation og uønskede effekter, når kroppen forsøger at skaffe sig af med et blodsukkeroverskud.

Den gode nyhed er, at der er plads til en kop kaffe med lidt grå Oatly i uden at det forstyrrer blodsukkeret nævneværdigt. Jeg kommer nemlig aldrig til at drikke kaffe med fløde eller smør. Det vil vise sig, om jeg går på fedtforbrænding alligevel. Der kan højst være 5-6 g kulhydrat i min kaffekop.

 

Det kommer i næste uge – i sensorens sidste levetid.

 

 


Kort indklip om natskygge og solanin

Natskyggefamilien (Solanaceae) er en plantefamilie med flere meget giftige planter. Medlemmer af familien, som indgår som spiselige, er tomat, kartoffelr, peperfrugt, paprika, chili – og desuden er tobak medlem af natskyggefamilien. Planterne indeholder en række forskellige stoffer at typen alkaloider, som er mere eller mindre giftige. 

Solanin er et alkaloid som findes især i kartofler, tomater og auberginer. Høje koncentrationer af solanin ses især, men ikke udelukkende, i kartoffelplantens grønne dele, herunder i kartofler, der er blevet grønne som følge af opbevaring i lys. Stofferne er cholinesterasehæmmere og meget giftige, især for børn, og kan give svær diarre og opkastninger samt symptomer fra centralnervesystemet1. Indholdet kan være højt i forårets nye kartofler, men stiger i almindelige spisekartofler med lagringstiden, også selvom lagringen foregår mørkt og koldt2. Indholdet er typisk 20-100 mg pr. kg i spisekartofler, men kan være indtil 100 gange højere i kartoflernes grønne dele. Der findes en nordisk anbefaling fra 1991, om at kartofler med over 200 mg solanin pr. kg ikke bør anvendes til konsum, mens nye kartoffelsorter bør udvikles til at have et solaninindhold på under 100 mg pr. kg3. Det betyder, at der nu gensplejses kartoffelsorter med henblik på lavere alkaloidindhold. 

Kartofler, der stresses på grund af svampeangreb eller mekanisk beskadigelse, kan have et mange gange højere indhold. Derfor kan økologiske kartofler som udgangspunkt have et væsentligt højere solaninindhold end uøkologiske. Det bekræftes til dels af forskningen4. Den tolerable daglige indtagelse (TDI) af solanin har ikke kunnet fastsættes af WHO ud fra almindelige toksikologiske kriterier, idet indtagelse fra kartofler mange steder i verden overstiger det, der normalt måtte anses for et sikkert niveau5.

Det kan altså udmærket tænkes, at en dansk kost med et højt indtag af både kartoffel, tomat og måske aubergine, som alle indeholder alkaloider, kan bidrage til kvalme og fordøjelsesgener. Mest udsat er altid børn og mennesker med en generel følsom biokemi, eksempelvis andre toksiske belastninger.

Kilder

  1. Nigg HN, Ramos LE, Graham EM, Sterling J, Brown S, Cornell JA. Inhibion of human plasma and serum butyryl cholinesterase (EC 3.1.1.8) by alpha-chaconine and alpha-solanine. Fundam Appl Toxicol 1996; 33: 272-281.
  2. Wuensch A, Munzert M. Effect of storage and cultivar on the distribution of glycoalkaloids in potato tubers. Potato Research 1994; 37: 3-10
  3. Slanina P. Assessment of health-risks related to glycoalkaloids (“solanine”) in potatoes: a nordic view. Vår Föda 1990; 43 (suppl. 1): 1-14
  4. Friedman M: Potato Glycoalkaloids and Metabolites: Roles in the Plant and in the Diet. J. Agric. Food Chem. 2006; 54:8655-8681

  5. https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Solanin-(glykoalkaloider).aspx