Selen og virus
Virus er små, informationsbærende pakker af protein og arvemateriale i form af DNA eller RNA. De er ikke i sig selv levende celler; på den måde er de forskellige fra bakterier og svampe, som også kan inficere os mennesker.
Fordi virus ikke selv har, hvad der skal til at mangfoldiggøre sig, bruger de værtsorganismens celler. De overtager styringen af cellens funktioner og programmerer cellen til at reproducere kopier af virus, frem for at varetage vores egne behov. Denne evne til at overtage styringen er afhængig af, hvor stærkt et forsvar den enkelte celle har.
Og her viser det sig, at mikronæringsstoffet selen har en betydning. Celler, som er velforsynede med selen, kan bedre forsvare sig mod virus; så selvom man er inficeret, er det vanskeligere for virus at sætte sin dagsorden igennem.
Selen styrker desuden visse af de specialiserede immunceller, som er vigtige for at bekæmpe virus. Det har vi undervist i gennem mange år på CET (læs mere her). Og det skal pointeres her, at det ikke er undersøgt i forhold til den aktuelle virus COVID-19, men flere andre. Se en oversigtsartikel her
Jeg får en del spørgsmål om, hvad jeg selv gør i lyset af mulig smitte. Det vil jeg gerne dele her, men husk endelig, at bare fordi jeg har valgt det, kommer det ikke hverken med nogen garanti eller forsikring. Læs selv og beslut selv.
Basis for mig i at holde et stærkt immunsystem er selvfølgelig altid maden. Måske har du lyst til at bruge de næste uger med anderledes dage til at gå lidt mere i køkkenet. Så kan du hente inspiration hos gode kolleger som Tine Grandjean på https://anahatalife.dk/opskrifter/
Men altså, lige her er pointen det med selen. Vi lever i en selenfattig del af verden, og det ville da være for ærgerligt at gå glip af en eventuel gevinst ved bare at tage lidt ekstra. Jeg er ikke så god til at tage kosttilskud. Oftest er det min søde mand, som husker at give mig en multivitamin. Men både til de af børnene, som er ude i verden og bor og rejser, og til os her i Danmark, har jeg foreskrevet 200 mcg selen ekstra dagligt. Vi tager det som 100 mcg fra et rent selenomethionin-tilskud og 100 mcg fra et tilskud, hvor der også er A-vitamin og zink mm.
Paranødder er en god naturlig kilde til selen, men som altid med naturen kan indholdet variere rigtig meget. Når det er højt, er 2 paranødder dagligt nok til at dække dit behov. Men som sagt kan man jo ikke se, hvor meget der er i de nødder, du kommer hjem med. Derfor tager vi et tilskud i disse tider, hvor der er lidt mere pres på.
Hvis jeg føler mig ramt af noget influenzaagtigt, ville jeg tage ekstra C-vitamin i mindre, hyppige doser, indtil min mave siger nej tak (diarrégrænsen nås, når du ikke længere optager al det C-vitamin, du indtager). Jeg ville tænke på, om jeg får A-vitamin nok og eventuelt tage ekstra – læs også mere om det i mit blogindlæg om D-vitamin. Og selvfølgelig kan man bruge både D-vitamin og probiotika til akutdosering.
Fra jer, der læser dette, kan der være mange andre gode forslag, blandt andet urter, teer osv.
En mere detaljeret artikel om virus er netop kommet i Scientific American: https://www.scientificamerican.com/article/how-coronaviruses-cause-infection-from-colds-to-dea 270536&spUserID=NTY3NzQ5OTcxOAS2&spJobID=1841506150&spReportId=MTg0MTUwNjE1MAS2
Derudover har Sundhedsstyrelsen givet de følgende råd om virusforebyggelse, som her er sat op og oversat til engelsk – og som derfor kan deles med dine eventuelle internationale eller ikke-dansktalende bekendte: