D-vitamin: Fra 0 til 100 på ingen tid
Man kan ikke skrive om D-vitamin uden at starte med Michael Holick. Med en dobbelt faglig baggrund både inden for biokemi og medicin og speciale i endokrinologi var Michael Holick i begyndelsen af 70’erne ansvarlig for beskrivelsen af D-vitamins fysiologisk aktive former, 25(OH)D3 og 1,25(OH)2D3. Han er forfatter/medforfatter til over 400 videnskabelige publikationer, en meget stor del af dem om D-vitamin.
Jeg oplevede Michael Holick på en international konference i funktionel medicin i 2005. Han var på det tidspunkt en meget kontroversiel person, idet han havde valgt at gå direkte i medierne med en anbefaling om ikke at bruge så meget solcreme. Han fremførte både i pressen og på konferencen vægtige argumenter for, at det lave D-vitamin, som kan komme ved altid at være dækket af solfaktor, medfører en øget risiko for en række kroniske lidelser, blandt andet også hudkræft. Det var jo en svær ting at få myndighederne til at bakke op – at hvis man bruger solcreme for at undgå hudkræft, stiger risikoen for netop denne lidelse.
Michael Holick og andres forskning tydeliggjorde sammenhængen mellem D-vitaminniveau og risikoen for kronisk inflammation og autoimmune lidelser.
Fra en panikagtig erkendelse i 00’erne af, at D-vitaminmangel var udbredt, overset og kunne give mange kroniske helbredsproblemer, har opmærksomheden de sidste årtier ført til, at langt flere danskere bliver undersøgt for D-vitaminmangel. I kølvandet er de anvendte doser steget og steget. Målet med dette blogindlæg er at diskutere, hvor rimeligt det er med meget høje doser D-vitamin. Du skal forvente en del detaljer om D-vitamin; det er næsten nødvendigt for at forstå problemstillingen.
Faktaboks: D-vitamin, geografisk placering, behov og optagelse
Lidt baggrund om D-vitamin
D-vitamin er noget helt for sig i forhold til de øvrige vitaminer. Det har mere karakter af et hormon. Men ligesom for andre “rigtige” vitaminer må man forholde sig til risici både ved for lave og for høje doser.
Figur 1: Trinvis dannelse af D-vitamin
D-vitamin dannes i flere trin: sollys stimulerer første trin i huden; den forbindelse, der dannes, er det samme som de allerfleste kosttilskud, nemlig cholecalciferol (D3).
Det er et forstadie til det aktive stof; leveren står for næste trin af aktiveringen. Den forbindelse, der dannes i leveren (25-(OH)-cholecalciferol eller 25(OH)D3), er en lagerform af D-vitamin, som cirkulerer som et tilbud til de steder i kroppen, der er brug for D-vitamin. Det er også det, der måles i den mest almindelige analyse af blodprøver.
Efter behov tager kroppens væv så af lagerformen og aktiverer den til 1,25(OH)2D3. Denne aktive form af D-vitamin nedbrydes normalt ret hurtigt af et enzym, CYP24A1. Dette såvel som enzymerne i trin to og tre af D-vitaminets aktivering er cytochrom P450-enzymer. Det er enzymer, som har stor betydning også i leverens afgiftning, i omsætningen af fedtsyrer og andre hormoner med steroidstruktur (dvs dannet udfra cholesterol).
De er jernafhængige, og jernmangel følges ad med lav D-vitamin (Se reference 1 – referencelisten findes i bunden af indlægget). Alligevel ser det ikke ud til, at man bare kan give et jerntilskud for at forbedre D-vitaminniveauet (Se reference 2).
Figur 2: Samspil mellem hud, lever og makrofag
D-vitamin: Samspil med A-vitamin
Den aktive form af D-vitamin binder sig til vitamin D-receptoren (VDR). VDR har sin virkning direkte på cellens DNA, hvor det binder sig i et større kompleks, som også omfatter retinoid-X-receptoren RXR. Dette er af betydning for at forstå en af de risici, der er ved meget høje niveauer af D-vitamin i blodet, nemlig en interferens med virkningen af A-vitamin.
Både VDR og A-vitamin receptoren RAR skal nemlig bindes til RXR for at virke. Og hvis det ene af vitaminerne er i meget høj koncentration, er risikoen, at det andet får mindre effekt end ønsket pga konkurrence om RXR (Se reference 3 og 4).
En risiko ved meget høje niveauer af D-vitamin i blodet kan altså være, at man faktisk får relativ mangel på A-vitamin og dermed kunne immunproblemer, dårligt nattesyn, skrøbelige slimhinder, og i værste fald øget risiko for cancer være mulige følger.
Figur 3 viser vitamin D-receptoren med det aktive site, hvor 1,25(OH)2D passer. Udsnittet viser strukturen af 25(OH)D og 1,25(OH)2D med angivelse af den hydroxygruppe, som adskiller de to molekyler.
Figur 3: Vitamin D-receptor
Når meget bliver for meget
En anden risiko er, at høje niveauer af lagerformen 25(OH)D3 simpelthen blokerer for den aktive form og dermed spænder ben for sig selv. Se med på figur 3, hvor det gerne skulle fremgå, at strukturen af de to D-vitaminer er så ens, at de begge kan passe i det aktive site i VDR – blot vil kun den ene virke efter hensigten.
Allerede i 2009 fremsatte forskere, hvad de selv kaldte den alternative D-vitaminhypotese. Kort fortalt er hypotesen, at faldende 25(OH)D3 i blodet kan skyldes bakterielle infektioner ,og at rette behandling derfor ikke er høje doser D-vitamin, men behandling med antibakterielle midler. Tværtimod kan højde doser D-vitamin som beskrevet risikere at blokere for VDR og på den måde forsinke kroppens egen produktion af bakteriehæmmende stoffer (Se reference 5 og 6).
I klinikken ser vi mange klienter med en historie, der passer i den alternative D-vitaminhypotese. De får stadigt stigende doser D-vitamin, fordi deres indhold af lagerformen 25(OH)D3 i blodprøver til stadighed ikke stiger som forventet. De har kroniske inflammationer eller autoimmune diagnoser, hvor erkendelsen jo er, at D-vitamin spiller en vigtig rolle.
Ikke så sjældent ser jeg personer, som tager 90 mcg eller mere dagligt; det er blevet standard kosttilskudsdoser, så man kan som forbruger ledes til at tro, at det er en god idé.
Der er ikke nogen langtidsdata på så store tilskud, og jeg mener, det er et skred, som vi bør forsøge at stoppe eller i hvert fald forholde os nøje eftertænksomt omkring.
Den alternative D-vitaminhypotese har ikke fået megen opmærksomhed bredt i det kliniske miljø. Men uanset om man kan lide den eller ej, så bør risikoen for at hæmme A-vitamins effekt mane til eftertanke og moderation, når det handler om D-vitamin.
Min konklusion og forslag til handling kommer her:
- Hvis du tager D-vitamin for at kompensere for årstidens manglende sollys, så bør moderate doser på 25-38 mcg være tilstrækkeligt.
- Hvis du ikke kan holde et rimeligt niveau af D-vitamin i blodprøver trods moderate tilskud, bør du søge vejledning og arbejde med din mikrobiota i tarmen.
- Hvis du har en autoimmun eller kronisk inflammatorisk lidelse, er der under alle omstændigheder grund til at arbejde med tarmens mikrobiota, som kan være direkte udløsende årsag og medvirkende i sygdomsaktiviteten.
- Hvis du får konstateret et meget lavt D-vitaminniveau, så kan høje doser (90 mcg eller mere) bruges i kortere perioder (uger) til at få niveauet op. At bruge høje doser D-vitamin over længere tid kan være forbundet med hæmmet A-vitamineffekt.
- Hvis du ikke spiser lever en gang ugentligt, så check dit kosttilskudprogram for A-vitamin. Den vegetabilske form af A-vitamin, betacaroten, skal aktiveres for at blive til aktivt A-vitamin, og ikke alle er lige effektive til det.
- Har du tilbagevendende problemer med immunsystemet såsom infektioner, fx bihulebetændelser, kan A-vitamin være vigtigere end D-vitamin.
- Natteblindhed er en klar markør for A-vitaminmangel.
Referencer
- Malczewska-Lenczowska J et al: The Association between Iron and Vitamin D Status in Female Elite Athletes. Nutrients. 2018;10(2):167.
- Azizi-Soleiman F, et al.: Effects of Iron on Vitamin D Metabolism: A Systematic Review. Int J Prev Med. 2016;7:126.
- Mucida D et al.: From the diet to the nucleus: vitamin A and TGF-beta join efforts at the mucosal interface of the intestine. Semin Immunol. 2009 Feb;21(1):14-21 21.
- Christakos S et al.: Vitamin D: Metabolism, Molecular Mechanism of Action, and Pleiotropic Effects. Physiol Rev. 2016 Jan;96(1):365-408.
- Albert PJ et al: Vitamin D: the alternative hypothesis. Autoimmun Rev. 2009 Jul;8(8):639-44.
- Waterhouse JC et al: Reversing bacteria-induced vitamin D receptor dysfunction is key to autoimmune disease. Ann N Y Acad Sci. 2009 Sep;1173:757-65.
Super interessant skriv! Jeg har også taget store doser af D-vitamin før (dog altid med kosttilskud Super K (indeholdende K1 + 2 typer K2 vitaminer), som ud fra hundredevis af folks erfaringer, ser ud til at udviske de toksiske virkninger, hvis man tager over 10.000 IU D-vitamin pr. dag) og nu “kun” tager det som det som svarer til 5000IU /125mcg pr. dag, efter at have læst en del om det, bl.a. personlige oplevelser i form af ratings for bogen her (https://amzn.com/1491243821) foredrag af D-vitamin eksperten Michael F. Holick (https://youtu.be/Lvogqa3BWVE) at være bekendt med Coimbra protokollen, kigget rundt på siden VitaminDWiki (https://vitamindwiki.com/VitaminDWiki) osv. men det du skriver Mia, giver virkelig god mening, selv hvis vi antager at alle de nævnte kilder er korrekte, så kan den alternative D-vitamin hypotese ligeledes være korrekt, så vidt jeg har forstået det (og hypotesen nævner du i øvrigt også i din bog Andre Boller på Suppen s.150 kan jeg se). Og i så fald er D-vitamin jo netop ikke det vidunder som det udråbes til, selv i så fald den har de virkninger mange tilskriver. Og jeg plejer at tage A-vitamin på nogle dage og D-vitamin på andre, ca. forskudt 24 timer mellem deres indtagelse, men siden de begge er fedtopløselige, er spørgsmålet om det overhovedet giver mening, og at man – som du selv kommer ind på – burde kigge på dens afbalancering af hinanden. Så håber jeg bare du måske ville skrive noget omkring A-vitamin ligeledes, i stil med du har skrevet om D-vitamin her, som kunne være interessant at få indblik i.
Faktisk har jeg besluttet efter denne artikel, at gå ned i D-vitamin og opregulere min A-vitamin optag (1 pille om dagen) i form af retinol palmitate (mig bekendt den sikreste form af A-vitamin) for det (naturligvis) giver virkelig god mening, det du skriver, og se hvad mine slimhinder siger til det. Så, uden tvivl, rigtig mange tak for din artikel!
Men jeg tænker stadig lidt på, hvordan i alverden det må gå for de mennesker, som pt. er på Coimbra protokollen og tager ofte over 100.000 IU af D-vitamin pr. dag og deres slimhinder, nattesyn samt plasma-A vitamin niveauer i blodet (hvis det er målbart evt. via karoten eller lign.)
Kære Palmer.
Mange tak for din kommentar, som bringer mange gode ekstra oplysninger i spil.Jeg læser det lidt sådan, at du faktisk har besluttet selv at lave de ændringer, som jeg måske også ville have peget på.
Grundlæggende findes der nok ikke et enkelt mirakelmiddel, en magic bullet, uanset om det er et vitamin, et mineral eller en plante. Men hvert eneste vitamin er jo i sig selv et mirakel, idet vi med det kan noget, vi ikke kan uden. Vores opgave som ernæringsterapeuter er bare at holde fast i at undgå den traditionelle tankegang om at mere er bedre end lidt. Det er især svært, fordi mange mennesker er syge på en måde, hvor de grundlæggende gode ændringer af kost og livsstil ikke er tilstrækkeligt til at løse deres problemer. Så går jagten ind på the missing link. Og i virkeligheden må vi nok mere og mere trække på en helhedsforståelse af mennesket som et energibaseret væsen, der påvirkes af så mange andre ting end biokemi og mikrobiologi alene.
Kh Mia
Mia……….kære Mia
Hvor er det et spændende skriv, mange tak.
Som “gammel” biopat ved jeg at A + D skal være i balance.
Dog tænker jeg, at ved akutte situationer, eks. influenza, som Gitte ovenover beskriver, kan man for en uge, gå ret meget højere op end 25 – 38 mcg.
D vitamin har gennem tid været et højtdiskuteret emne, derfor vil jeg endnu engang takke dig, for at bringe specielt D vitamin på banen.
Må alt godt finde og følge dig
Kærligst
Manja
Hej Manja.
Tak for din kommentar. Og ja, jeg er helt enig og du har nok set i teksten også, at jeg netop mener, man i kortere tid kan bruge endog meget høje doser. Det, jeg advarer lidt imod er, at alle med kroniske inflammatoriske lidelser, autoimmune lidelser, knogleskørhed osv dagligt gennem måneder tager ekstra høje doser, uden at det for den enkelte er begrundet i særlige forhold.
Du har også ret i, at der tidligere var mere fokus på at balancere A og D-vitamin, og det er netop en pointe med mit skriv også: Glem ikke A-vitamin!
Tak for dine gode bidrag.
Kh Mia
Hej Mia
Tusind tak for denne informative artikel der sætter fokus på at større doser ikke er bedre og at når man tager tilskud med et nutrient så skal de balanceres med andre nutrienter. I dette tilfælde A og D vitamin.
hilsen Marianne Fjordgård
Tak, Marianne!
Kh Mia
Hvor interessant. Jeg har i flere år taget 80 mikrogram efter anbefaling fra de orthomolykulære læger. Kun for nylig til at købe en lavere dosis og opdagede der først da jeg lagde mig med influenza (har ellers ikke været syg i 4 år med den slags). Så nu er jeg tilbage på de 80 men bliver da i tvivl ?
Hej Gitte. Tak for dit eksempel – det er for mig at se netop noget andet, når du har en konstateret effekt af det. Jeg er mere ude efter alle de tilfælde, hvor der er noget helt andet, der skal gøres. Og du har jo haft fat i andre nødvendige områder også. Så – don’t worry! Hvi det hjælper dig, så glæd dig og fortsæt! 🙂
Kh Mia