I dette indlæg sammenligner jeg to forskellige laboratorietests af den samme blodprøve – én fra et uvildigt laboratorie og én formidlet af en fiskeolieproducent – som baggrund for en diskussion om behovet for og ordineringen af det populære og meget reklamerede kosttilskud: fiskeolie. Resultaterne (og deres sammenligning) vil måske overraske dig. 

 

Skal alle virkelig have fiskeolie?

 

Verden over er salg af fiskeolie en kæmpe industri. Mange videnskabelige artikler peger på gavnlig effekt af fiskeolie i forhold til inflammation, herunder hjertekarsygdomme (Calder PC: Omega-3 fatty acids and inflammatory processes: from molecules to man. Biochem Soc Trans. 2017 Oct 15;45(5):1105-1115 ; Watanabe Y, Tatsuno I: Omega-3 polyunsaturated fatty acids for cardiovascular diseases: present, past and future.  Expert Rev Clin Pharmacol. 2017 Aug;10(8):865-873).

 

Fiskeolie udmærker sig ved et højt indhold af langkædede omega 3-fedtsyrer (EPA og DHA) og relativt få omega 6-fedtsyrer. Alligevel er omega 6-fedtsyrer jo også essentielle, og vi har brug for begge dele i balance. Skal din mavesæk beskytte sig mod den naturlige syreproduktion, har du eksempelvis meget brug for omega 6-fedtsyrer for at danne de rette prostaglandiner (beskyttende stoffer).

 

Det har generet mig at høre mange klienter fortælle om, at de er blevet ordineret mere fiskeolie, selvom de i årevis har taget ganske store mængder. Dels kan det være spild af penge, dels kan man overdosere flerumættede fedtsyrer. De er sarte og bliver let angrebet af frie radikaler, så meget høje indtag af flerumættede fedtsyrer skal altid ledsages af en kost rig på antioxidanter. 

 

Samtidig har jeg flere eksempler på især atleter, men også klienter med kronisk træthedssyndrom, som har taget store doser fiskeolie for at dæmpe deres muskel- og ledsmerter, og når vi så har sendt en blodprøve til analyse, viser de sig at være overdoseret med omega 3-fedtsyrer.

 

Derfor sagde jeg ja tak til at få sendt en blodprøve afsted af en af leverandørerne af fiskeolie, som tilbyder det. Og efter aftale med dem sendte jeg samtidig en blodprøve til Genova Diagnostics i USA (gennem Nordic Labs). Det blev til to forskellige konklusioner, og jeg deler mine data med jer i det følgende. 

 

To forskellige analysesvar

Lad os starte med resultaterne fra det uvildige laboratorium. I vil se i det øverste afsnit i analysesvaret her nedenfor, at jeg ligger højt på omega 3-fedtsyrer, især DHA, som er en af de to langkædede omega 3-fedtsyrer, man spiser fiskeolie for at få. Også alfa-linolensyre, som bl.a. kommer fra valnødder og hørfrø, ligger pænt over middel. 

 

Figur 1: Analyseresultat fra Genova Diagnostics

Jeg ligger også højt på omega 6-fedtsyrer. Det er her vigtigt at forstå, at arakidonsyre er den eneste af de viste omega 6-fedtsyrer, som direkte bidrager til inflammation. Det skyldes, at når arakidonsyre omdannes til signalstoffer i immunsystemet (prostaglandiner, thromboxaner og leukotriener), så er det altid proinflammatoriske forbindelser.

 

Det passer alt sammen fint med, at jeg spiser sild, når jeg virkelig får lyst til det; laks, når den er god, og ellers spiser nødder, kerner, pesto, tahin, oliventapenade….Og så den lidt høje arakidonsyre: Vi får mange dage et morgenæg. Herligt, enten som røræg med mange grøntsager, eller som blødkogt æg til andre gode morgenspiser.

 

Udover æg er torskelever, sardiner og ansjoser rige kilder til arakidonsyre, dem spiser jeg ikke så ofte. Måske er noget af arakidonsyren også hjemmelavet, altså dannet i kroppen. Arakidonsyre har også mange vigtige opgaver i vores krop, og derfor danner vi det efter behov, hvis bare vi har byggestenen til det, nemlig omega 6-fedtsyren linolensyre (LA).

 

Mit indhold af transfedtsyrer er ikke højt, men kunne være lavere. Det er nok, fordi jeg godt ind i mellem kan få en periode, hvor jeg har lyst til rigtigt smør. Det indeholder transfedtsyrer fra koens maver. Men det er på den anden side ikke så højt, at jeg vil bekymre mig om det.

 

I det sidste afsnit af analysen fra Geneva Diagnostics er en indikation på, hvor effektiv jeg er til at omsætte de vegetabilske omega 6-fedtsyrer til mere umættede og mere langkædede. Det indeks kunne godt være bedre, men er ikke alarmerende. Vores biokemi skal først kædeforlænge og så videre, når der er brug for det. Forholdet mellem arakidonsyre (omega 6) og EPA (omega 3) er ikke i top, men husk lige ovenfra, at det hænger sammen med høj arakidonsyre. 

 

Så alt i alt ville disse resultater ikke give anledning til ordinering af fiskeolie.

 

Er alle laboratorieresultater skabt lige?

Nu er det selvfølgelig interessant at se, hvad det andet resultat viste. Så lad os se på sagerne: Hvad sagde fiskeoliefirmaet til min blodprøve?

Figur 2: Analyseresultatet fra fiskeoliefirmaets laboratorium

Som I kan se her, mener fiskeoliefirmaet, at jeg skal have en hel del fiskeolie. Det fremgår af resultatet her, at mit omega 3-indeks er for lavt, og der er for lidt omega 3 i forhold til omega 6 i mine cellemembraner.

 

Men hvis vi sammenholder med mine resultater fra den lidt mere detaljerede analyse, så vil fiskeoliefirmaets anbefaling med 2 g fiskeolie dagligt få mit DHA for højt op. Det er nok ikke et meget stort problem – kan give lidt øget risiko for dannelse af lipidperoxider, som er stærkt reaktive omdannelsesprodukter af umættede fedtsyrer – men hvorfor skulle jeg tage et tilskud, når jeg i forvejen ligger højt?

 

Sammenfatning

Jeg kan ikke lade være med at tage de to prøveresultater som et eksempel på, hvor vigtigt det er at få uvildig og upartisk rådgivning – også når det kommer til ernæring og kosttilskud.

 

Fiskeoliefirmaets resultater viser, at jeg har brug for deres produkt. De fortæller og lægger stor vægt på, at deres laboratorium er uvildigt. Men resultaterne fra det uvildige laboratorium, jeg selv har valgt viser, at mine niveauer er normale, hvis ikke endda i den høje ende. I forhold til kostråd baseret på resultaterne ville jeg anbefale, at jeg hellere skal skære ned på æg end at tage fiskeolietilskud – men samtidig også understrege, at der egentlig ikke er noget alarmerende på spil.

 

Derfor kan andre godt have brug for tilskud af fiskeolie. Men for planetens skyld bør vi altid stræbe efter hurtigst muligt at få vores klienter over på hørfrøolie eller andre vegetabilske kilder til omega 3-fedtsyrer. Vi bør fokusere på at støtte deres biokemi, så deres biokemi selv kan omdanne til de langkædede EPA og DHA. Og altid huske balancen. Mere er ikke altid bedre end lidt.

 

Og til allersidst…

Hvis man vil basere valg af kosttilskud på analyser, er det vigtigt at vælge en analyse, som både er uvildig og giver et tilstrækkelig nuanceret svar. Det kan betyde, at du som forbruger ikke selv kan aflæse eller fortolke analyseresultatet; det er en god grund til at få veluddannet hjælp eksempelvis af en ernæringsterapeut.

 

Det kan også hjælpe dig med at undgå at købe alle de kosttilskud, som er populære for tiden, men fortrinsvis at få det, der er grund til i netop dit tilfælde.

 

Og til de behandlere, der arbejder med denne type firmabaseret analyse: jeg vil opfordre jer til at gentage forsøget med andre af jeres kunder. Hvis der til stadighed er uoverensstemmelser, som vi ser her, så synes jeg, man som behandler bør overveje brugen af den metode.

 

Jeg vil tage dette lille caseeksempel til indtægt for en mere generel holdning om, at vi ikke alle har brug for fiskeolietilskud. Heldigvis for fiskene. Og når det kommer til kosten, siger ernæringsterapeuten: Fortsæt den grønne bølge med masser af dejlig plantebaseret mad, som er født antiinflammatorisk. Spis et blandet udvalg af naturlige kilder til godt fedt. Skær radikalt ned på sukker. 

 

Og frem for alt…

Bon appetit!